Test skiløb på CopenHill uge 7

Velkommen til de første skiløbere på Amager Bakke!

Den 12. og 13. februar 2019 åbnede CopenHill op for test-skiløb på halvdelen af skibakken på Amager Bakke. Vi har LÆNGE ventet og været spændte på at møde alle skigæsterne i skicenteret tirsdag morgen!

Vores ønske for de 2 åbningsdage var primært at give skiløberne en rigtig god oplevelse hos os, og forhåbentlig få feedback om, at andre er ligeså vilde med skibakken og omgivelserne som vi selv og de mere professionelle testpersoner der har medvirket i tidligere tests er!

Se her hvad eksperterne sagde om Amager Bakke:
https://www.tv2lorry.dk/artikel/ski-ekspert-uddeler-topkarakter-snart-aabner-amager-bakke

Test dagene havde også et meget præcist formål om, at kunne forbedre forholdene frem mod den officielle åbning. Lige fra vores online booking, til at I som gæster kommer herud og henter liftkort og udstyr, til I står på ski eller snowboard på bakken. Det er en stor prioritet for os, at alle disse ting fungerer upåklageligt, når vi til foråret åbner officielt for hele skibakken.

Dagene med test skiløb var en stor succes. Skiløberne var glade, og overraskede over hvor sjovt det kan være at stå på ski på plastic på Amager. Stemningen på bakken var fantastisk, og det var en stor fornøjelse for os og vores personale at se alle skiløberne og snowboarderne på bakken. Vi kan slet ikke vente, til vi endelig kan byde jer alle velkomne på hele skibakken!


Hvad skal der ske nu?

De næste par måneder (mens vi venter på at bakken bliver bygget helt færdig) skal vi i CopenHill teamet bruge på at gøre hele oplevelsen endnu bedre for vores gæster. Vi har lært den del, og får input fra test deltagerne om yderligere områder som kan forbedres:

• Booking system og login samt administration af bookinger skal færdiggøres. Vi anvendte booking systemet til testen inden det var helt færdigudviklet. Det var en god måde at håndtere tidsbookingerne, og når alle funktioner er implementeret, er vi overbeviste om at det vil være en simpel process at booke, tilføje og invitere sine venner.

• Liftkort automaten kræver en forklaring. Vi skal sende bedre info ud omkring hvordan pick-up boksen anvendes med sin QR kode.
• Udlejnings-flowet kan optimeres i peak situationer, specielt ved at forudbestille størrelser, længder osv.

• Caféen skal gøre opmærksom på hvad der sker - der er altid mulighed for en spontan eller organiseret afterski, og det var der mange der var glade for at blive gjort opmærksomme på til fremtidige besøg.

• Lift-flow optimeres når tallerken liften på hovedbakken åbner, men vi vil stadig have en begrænsning på samtidige brugere, så kødannelse begrænses.

• Online support skal have flere ressourcer frem mod åbningen. I disse tider forventes der 24/7 support, vi gjorde vores bedste men ved at enkelte ikke fik svar, når der fx. var problemer med udsolgte timeslots, logins og lignende som ikke var forklaret optimalt i booking flowet.

Udover ovenstående, gør vi klar til en attraktiv åbningsfest og til endnu flere gode fordele sammen med vores SKI365 communnity, som alle CopenHill's gæster bliver en del af.

Mens I venter på CopenHill

Inden næste skisæson vil I være helt klar til skiferien, da I kan komme her på skibakken i København og øve jer hele året rundt! Men hvorfor ikke gøre det omvendt i år, mens I og vi venter på skibakken? 😊 Herfra vores team vil vi gerne anbefale;


• 1-dags tur til Vallåsen:

Vi kender alle sammen Vallåsen. Tag et smut derop og nyd en fuld dag på ski. Tag madpakken med, eller nyd en spaghetti bolo i deres cafeteria ved bunden af løjperne. Salomon Brand Shop CopenHill kan bruges til optankning af udstyr inden afgang, hvis man vil undgå udstyrs udfordringer.

• Koncert weekend:

Getaway til skønne Lenzerheide i Schweiz m. 3 dage på ski, perfekt hvis du har SAS Euro bonus point der skal fyres af:
https://lenzerheide.meinrevier.com/en/special-offers/special-offers-reader/live-is-life-weekend-package-254.html

• 4-dages tur til St. Anton med Nortlander Ski-Tours:

Hop på flyet i Kastrup og tilbring stå på ski i populære St. Anton. Bo evt. på Pension Nortlander Edelweiss, som ligger 250m fra lift, piste og skiudlejning.
https://www.nortlander.dk/skiferie/oestrig/st-anton/pension-nortlander-edelweiss

Se evt. video fra CopenHill besøget i St. Anton i 2018, det er en af vores helt klare favoritter i alperne, også sent på sæsonen: https://www.youtube.com/watch?v=uDYuS1GxKUo

Vi glæder os til at se jer alle på skibakken senere på foråret, følg med i denne artikel for at få seneste opdatering på åbningsdato og tider:
https://www.copenhill.dk/news/nyt-abningsinfo

Opdatering - september 2019

Vi har vores store åbningsweekend den 4-6 oktober 2019 samt vores bookingsystem er åbnet, således I kan booke jeres ski-tid hos CopenHill. Det kræver blot, at I bliver en del af vores SKI365 community, som I blive medlem af her.

Bedste hilsner
CopenHill teamet