Hvad er CopenHill?

CopenHill er Københavns nye epicenter for urban mountain sport.
Vi tilbyder en række outdoor aktiviteter midt i byen. Her kan hele familien være aktive sammen på ski, i løbeskoene, i vandrestøvlerne eller i klatreskoene.

CopenHill er en unik mulighed for at dyrke de aktiviteter på et niveau og i en højde, der indtil nu ikke har været muligt i byen.
Vi er også et offentligt tilgængeligt rekreativt område med café, restaurant, musik og klassisk afterski stemning.

Alt sammen med byens absolut bedste udsigt.

Vores vision

Ingen bestiger et bjerg i en lige linje. I stedet plotter man milepæle,
der fungerer som delmål mod toppen. På samme måde repræsenterer CopenHill et bjerg af muligheder. Et bjerg hvor vores gæster alt efter ambition og lyst kan deltage i aktiviteter eller sociale arrangementer, der passer til dem.

Vi motiverer vores gæster til at være aktive sammen. Det gør vi, fordi vi ved at mennesker, der er aktive sammen, får mere end bare oplevelsen med hjem. De får minder, der varer ved.

Uanset om vores gæster står på ski, løber, vandrer, klatrer eller bare benytter bjergets faciliteter til at være sammen, er det vores mission at være dem, der gør det muligt og sjovt for alle at nå deres top.

Vi vil være alles højdepunkt.