FAQs








Scroll ned og læs alt du har brug for at vide før dit besøg!


ÅBNINGSDATO OG ÅBNINGSTIDER

Vi afventer stadig den endelig åbningsdato fra de travle bygherrer på bakken. Følg med på dette link, som vi vil holde opdateret med seneste nyt: https://www.copenhill.dk/news/nyt-abningsinfo

Åbningstiderne er endnu ikke fastlagt, men vores intention er at holde åbent fra 10 om morgenen til 20/22 om aftenen, så der er mulighed for at stå på ski for både early birds og night owls.

PRISER OG ÅRSKORT

Hvor læser jeg mere om priser?

-Priserne for skiløb og de forskellige årskort og pakker finder du her: https://www.copenhill.dk/ski365/booking/giftcards
-Priserne for leje af udstyr vil ligge mellem DKK 150-250 per person, men er endnu ikke endeligt fastlagt.
-Priserne for skiskole kommer snart!

Hvilke fordele er der ved de forskellige medlemsskaber?

Vi har 4 forskellige prisløsninger;
SKI365 Årskort, SKI365 årskort hverdag, SKI365 fordelsprogram og drop-in. Læs mere om de forskellige priser her: https://www.copenhill.dk/ski365/booking/giftcards

Er der børne/senior/studenter rabat?

Børn under 10 år står på ski til reduceret pris – se vores priser her: https://www.copenhill.dk/ski365/booking/giftcards
For seniorerne og studenterne vil der regelmæssigt blive afholdt særlige arrangementer med fordelagtige priser.

RACE OG FREESTYLE

Er der mulighed for at træne portløb?

Ja, der er en portbane på den stejle del af skibakken – her kan du få taget tid og konkurrere med/mod dine venner.

Er der en Freestyle park?

Ja, vi er glade for at se hvor meget freestylerne elsker muligheden for at hænge ud og øve sig på vores blandede obstacles - der er lidt til enhver smag fra flat box til rainbow rail. Vi er også i gang med at lave et workshop område, hvor dedikerede ildsjæle selv kan lave/designe deres næste obstacle.

UDSTYR

Kan man leje udstyr på Copenhill?

Ja, i vores skicenter står Steep & Deep klar med skiudlejning. Her kan du leje alt udstyr, boards osv.
Hvis du skal leje udstyr, så kom 30 min. inden din ski-tid starter, så du kan få udleveret udstyret. Udstyret skal afleveres i skiudlejningen igen senest 30 min. efter din ski-tid slutter.

Kan man købe udstyr på Copenhill?

Ja, Hvis du vil købe dit eget udstyr, er Salomon Brand Store CopenHill klar med alt hvad hjertet begærer.

Kan man bruge sine egne ski?

Ja, du er meget velkommen til at bruge dit eget udstyr, så længe det er ordentligt vedligeholdt. Første gang du medbringer dit skiudstyr, skal du forbi skiudlejningen og have en godkendelse på dine ski. Hvis dine ski er for slidte, tilbyder skiudlejningen gratis låneski, mens dine egne ski er til service. Hør mere om dette i skiudlejningen.

Kan man opbevare sit udstyr?

På sigt vil du kunne opbevare dit ski-udstyr på CopenHill, vi arbejder i øjeblikket på en løsning.

Slider underlaget på ski og snowboards?

Ski: Underlaget ødelægger ikke dine ski. For enden af skiliften skal du køre over en sort pude, og her vil dine ski blive tilført et lag silikone, som - sammen med silikonen på skibakken - gør at skiene glider på underlaget. Kig for en sikkerheds skyld jævnligt efter om der er tegn på skade på dine ski.
Snowboards: Vi har set tilfælde hvor nogle board typer bliver beskadiget. Det skyldes primært at brugerne ikke har kørt tilstrækkeligt grundigt over den sorte silikone pude, som er monteret for enden af hver lift. På board er det særligt vigtigt jævnligt at kigge efter om der er tegn på skade på boardet. Vi er i gang med at samle en liste over board typer som kan have sværere ved at klare den friktionsvarme der kommer, når man carver på boardet.

Er hjelm obligatorisk for alle?

Det er obligatorisk for alle under 18 år at bære hjelm på skibakken, alle andre anbefales på det kraftigste at tage sikkerhedsmæssige forholdsregler og bære hjelm under skiløb.

PÅKLÆDNING OG VEJRFORHOLD

Kan man stå på bakken hele året rundt?

Ja det kan man – kom frisk og stå på ski i både regn, sne og solskin. Hvis det regner bliver underlaget lidt glattere, og det bliver kun sjovere at stå på. Hvis det sner – helt perfekt, velkommen til et par timers skiferie!

Hvilket tøj skal man have på?

Vi har ingen specifikke krav om påklædning, men anbefaler at du står på ski med lange bukser og ærmer samt handsker, for at begrænse skader ved fald. Vær opmærksom på, at silikonen på bakken er fedtet. Det kan smitte af på tøjet hvis man fx. bærer skiene over skulderen.

Ødelægger det tøjet hvis man falder?

Afhængig af hvor vilde styrt du laver, kan tøjet godt få mærker eller blive slidt. Silikone-laget på bakken kan også give mærker på tøjet. Se evt. vores FAQ video om emnet.


BØRN

Er der et børneområde?

Vi elsker børn! Og vi har gjort vores bedste for at tilbyde børnene den bedste oplevelse på Copenhill. Vi arbejder på et dedikeret børneområde ved foden af bakken, og udover det vil vi holde mange børnearrangementer året igennem. Hold også øje med vores website, hvor vi snart vil fortælle mere om vores kommende super fede børneklub SKI365mini, som vil tilbyde børnene fordele og sjove arrangementer!

Kan børn stå på bakken uden forældre?

Børn er velkomne til at stå alene på bakken, og forældre kan benytte vores hiking trail eller trapperne i siden af bakken, til at følge børnene fra sidelinjen. Nyd gerne udsigten og synet af skiløberne fra vores flotte bænke, der er sat op i siden langs skibakken.

Hvor tidligt kan børn starte?

Der er i realiteteten ingen regler for hvor tidligt børn kan starte med at løbe på ski på CopenHill, men vi anbefaler at de minimum er fyldt 3 år, for at sikre at børnene får en god oplevelse og kommer godt fra start. Vores skiskole får nybegyndere godt i gang, og øvede godt videre. Skiskolen drives af Snowminds og instruktørerne der, elsker at hjælpe børnene godt i gang!


GRUPPER & EVENTS

Jeg vil gerne booke skiløb for en gruppe – hvordan gør jeg?

Hvis du vil booke skiløb til grupper, gør du det via vores online booking site, følg med på CopenHills sociale medier eller sign up til SKI365 nyhedsbrevet for at være blandt dem der får info først.
Hvis du vil bestille forplejning, booke bord eller andre aktiviteter ifm. med din booking af skiløb, kan du kontakte os på events@copenhill.dk

Jeg vil gerne afholde et event på CopenHill – hvem skal jeg kontakte?

Du kan kontakte os på events@copenhill.dk hvis du har en god idé til et specielt event du gerne vil lave på Amager Bakke. Eller du kan kontakte sales@copenhill.dk for et tilbud til et konkret setup.

Vi vil gerne holde polterabend/fødselsdag/bryllup/andet hos CopenHill – hvem skal vi kontakte?

Hvis dit event udelukkende drejer sig om skiløb, skal du booke pladser via vores online booking site, som snart vil gå live.
Hvis du vil booke andre eller særlige aktiviteteter/faciliteter hos os til dit arrangement, kan du kontakte os på events@copenhill.dk eller sales@copenhill.dk for et tilbud.


GENERELT

Kan man kælke på bakken?

Det er ikke ikke tilladt at kælke på skibakken, samtidig med at folk står på ski. Vi holder i stedet separate kælkearrangementer flere gange om året – hold øje med vores hjemmeside for mere info.

Er der omklædning og badefaciliteter?

Der kan klædes om i skicenterets toiletter eller prøverum, men vi har ingen badefaciliteter.

Kan man opbevare sit tøj under skiløb?

Man kan på eget ansvar hænge sit tøj eller lægge en taske i skicenteret i toilet-gangen. Der er pt. ingen aflåste faciliteter eller muligheder for opbevaring.

Hvordan er parkeringsmulighederne?

Vi har 350 gratis parkeringspladser lige ved skicenteret.

Hvor lang tid før min bestilte tid skal jeg komme?

Det er helt op til dig, men vi anbefaler at du kommer i god tid og senest 30 min. inden din ski-tid starter , så du er klar til at tage skiliften når din tid begynder. Husk at påregne evt. tid til at leje/købe udstyr, og evt. afhente liftkort i skicenteret.


Vi glæder os til at tage imod jer alle på jeres og danskernes nye skibakke!