Skiskole


En god teknik kræver et godt fundament

Visionen hos Ski School Snowminds er at dele vores passion for ski og snowboard. Alle vores skiinstruktører og snowboardlærere er internationalt certificerede instruktører og har erfaring med skiundervisning fra lande som fx Australien, Canada, Japan, New Zealand og Østrig. Mange har startet deres instruktørkarriere hos det danske firma Snowminds som er et af verdens førende instruktøruddannelsesfirmaer, hvor tryghed, fællesskab og oplevelser for livet er i fokus.

Hos Ski School Snowminds CopenHill tilbyder vi snowboard- og skiundervisning for alle aldre og alle niveauer, hvor du kan blive undervist af en dygtig privatlærer eller i en gruppe med andre på samme niveau. Du kan også vælge træningsforløb i fx freestyle-, race- og kortsvingstræning, så du kan få det optimale ud af din oplevelse på CopenHill.

Uanset undervisningstype garanterer vi en tryg, sikker, udfordrende og - vigtigst af alt - sjov oplevelse med Ski School Snowminds på CopenHill.

Hvorfor vælge ski- eller snowboardundervisning?

At stå på ski skal være en leg. Det handler om at udfordre sig selv og have det sjovt i trygge omgivelser. Hos Ski School Snowminds på CopenHill er din ski- og snowboardoplevelse i højsædet, og vi gør en dyd ud af, at introducere dig til oplevelsen på bakken. Det er en anderledes oplevelse end at køre på ski i for eksempel Alperne og derfor lægger vi ekstra fokus på, at du, uanset niveau, får en grundig introduktion til bakken og de mange tips og tricks der gør, at din oplevelse på CopenHill bliver mindeværdig.

Vi har et bredt netværk af instruktører med mange års erfaring med børneundervisning, race training og flere titler i danmarksmesterskaber i bl.a. freestyle og freeride bag sig. De brænder for deres sport, og derfor er undervisning på CopenHill den oplagte mulighed for at dygtiggøre dig.

Ligeledes er CopenHill et unikt sted for børn, nybegyndere og lettere øvede, der gerne vil lære at køre på ski eller snowboard eller pudse formen af inden ferien. På den måde kan du “tyvstarte” din skiferie med undervisning på CopenHill, så du slipper for at bruge dine første dage på ferien til at vænne dig til skiene eller snowboardet, og i stedet have fået et solidt fundament med nye teknikker, tips og tricks, som du kan arbejde videre med på egen hånd.

Er din teknik god hos os, bliver din teknik i sneen endnu bedre!

Se hvilke pakker du kan vælge imellem her.

Ski School Snowminds på CopenHill er en del af danske Snowminds, et af verdens førende ski- og snowboardinstruktøruddannelsesfirmaer, hvor tryghed, fællesskab og oplevelser for livet er i fokus. Hvert år hjælper Snowminds hundredvis af ski- og snowboardentusiaster med at blive certificerede ski- eller snowboardinstruktører og efterfølgende arbejde på alverdens skidestinationer.

Læs mere om Ski School Snowminds her.