Prøv en skitur på CopenHill med 50% rabat

Gå til ski i Danmark

Der findes rigtigt mange skiklubber i Danmark. En af de bedste måder at blive bedre til ski samt at hænge ud med ligeså passionerede og glade skiløbere er at melde sig ind i en skiklub.

Danmarks skiforbund og klubberne har i mange år hjulpet både rekreative skiløbere og atleter til at få større skiglæde, blive bedre til konkurrencer eller bare at blive bedre og sikrere skiløbere. I anledning af at mange får aflyst deres udlandsrejser, støtter Danmarks skiforbund op om at få flere danskere på ski herhjemme. Man kan som interesseret besøge siden www.vintersport.dk og hente en voucher som giver 50% rabat på skiløb på CopenHill.

Tilbuddet er gældende fra 7. februar til og med 20. februar, så længe lager haves. Det er først til mølle, så bare kom afsted - der er mange vouchers at hente.