Årets efterårscamp: Young gun freestylers

Kalder alle unge freestylers!



Er du til hop og tricks på ski, skateboard, rulleskøjter, løbehjul eller trampolin? Så kom med til den fedeste freestyle camp i efterårsferien på CopenHill.


FAQ er opdateret nederst på siden

Vi har sammensat et super sjovt program, der gør dig til ekspert i at køre hop og slide rails ude på skibakken på Amager. Har du aldrig prøvet freestyleski før, så kommer du til at lære det, og er du erfaren i at lave tricks, så kommer du til at blive meget bedre.

Ud over vores tid på skibakken, skal vi også skate, stå på rulleskøjter, løbehjul, hoppe trampolin, lave film edits og flere sjove aktiviteter. Du vil køre på ski og board, høre foredrag, se filmvisninger og være med til workshops, med nogle af Danmarks dygtigste inden for ski og snowboard.

Inkluderet i campen er:
Træning i ski, snowboard, skateboard, rulleskøjter, trampolin, video
Frokost + snack hver dag
Foredrag og workshops
Sjove lege og konkurrencer
Gratis “One Open Sky” hoodie/t-shirt til alle deltagere
Præmier til diverse konkurrencer

For at deltage kræver det:
At man er mellem 11-16 år
Man har stået på ski/snowboard før og kan køre ned af en rød pist
At man har mod på, at prøve kræfter med freestyle tricks
Man kan tage et skateboard/rulleskøjter med

Pris pakke #1: Camp (inklusiv liftkort) - 2295 dkk.
Pris pakke #2: Camp (hvis du allerede har årskort) - 1495 dkk.

Leje af ski og snowboard udstyr:
Skriv til rental@copenhill.dk senest 14/10 - 2021.
Priser:
Børneudstyr - 600 dkk for 5 dage.
Voksenudstyr - 800 dkk for 5 dage.

Datoer: 18-22 oktober 2021 (uge 42) fra kl. 9:00 - 15:00.

Tilmelding til campen:
Skriv til sales@copenhill.dk og udfyld følgende:
Navn:
Alder:
Pris pakke #1 el. #2:
Ski/snowboard:
Skateboard/rulleskøjter:
Hvis der ønskes leje af ski/snowboard udstyr skriv til rental@copenhill.dk

Deadline for tilmelding: 14/10 - 2021

Har du spørgsmål?
Skriv til freestyle instruktør og camp ansvarlig Jakob Ebskamp på Jakob@copenhill.dk, tjek programmet her (forbehold for ændringer):






FAQ

Kan jeg deltage, hvis jeg ikke kører freestyle ski men er en OK skiløber?
Ja, camp'en er for alle der kan tage ski og støvler på og selv tage liften samt køre ned. Der er ikke skiinstruktion på camp'en, men freestyle træning med hop, rails og tubes. Hvis du allerede kører løbehjul, skater eller andet freestyle så får du hurtig progression på ski/board også.

Jeg er super øvet in-liner, får jeg noget ud af camp'en eller er niveauet for lavt?
Du kommer sikkert til at lære de andre nogle tricks på in-liners, og får nogle fede sessions med venner der har samme interesser som dig - på de andre freestyle discipliner får du mulighed for at lære en masse der kan tage dit in-line game til et nyt niveau.

Hvilket udstyr har I man kan leje?
Alle kører på twintips på camp'en, hvis du har nogle alm. ski så tag dem med - de kan sagtens bruges til at hoppe og slide rails med, men du finder nok hurtigt ud af at en park ski gør dit game bedre.