Fastelavn på CopenHill

CopenHill fejrer fastelavn som fastelavn skal fejres

Den 19. februar glæder vi os til at tage imod børn, der er klar på nogle sjove og festlige fastelavnstimer! På CopenHill fejrer vi fastelavn med med ansigtsmaling, maskeværksted, fastelavnsboller og selvfølgelig skal katten slås af tønden!

Fastelavnsfejringen foregår fra kl. 11-15, hvor tøndeslagningen foregår med aldersinddelingen over flere omgange. Det koster 35 kr. at deltage i tøndeslagningen, og med i billetten får man en lækker fastelavnsbolle. I hele tidsrummet sidder vores personale klar til at male sjove ansigter på børn, der måtte have lyst. Ligeledes er maskeværkstedet åbent for alle kreative børn. Der vil naturligvis være fede præmier til alle kattekonger og -dronninger.

Tidsplan
Klokken 12.00: Tøndeslagning 0-4 år
Klokken 13.00: Tøndeslagning 5-8 år
Klokken 14.00: Tøndeslagning 9-13 år

Hvor: Tøndeslagning foregår i 78 meters højde ved vores Rooftop Café. Ansigtsmaling og det kreative maskeværksted finder sted i skicaféen ved parkeringspladsen.
Hvornår: Søndag 19. februar fra kl 11-15
Hvem: Alle børn og voksne er velkomne!
Pris: 35 kr. pr deltager i tøndeslagning (inkl. én fastelavnsbolle). Entre er gratis.

Vi glæder os til at at feste med jer!