Løb, Hike & Træning

Udnyt CopenHill's alsidige landskab og få en oplevelse udover det sædvanlige!





Løb

På CopenHill kan du nyde talrige muligheder for at være aktiv - én af dem er bjergløb op ad "Garmin Tracket". Når du løber op ad ruten på CopenHill, får du automatisk lyst til at forbedre sin præstation, og Garmins produkter er med til at understøtte præstationsoptimering for alle løbere. Der vil jævnligt afholdes konkurrencer om, hvem der kan løbe hurtigst til toppen af Garmin Tracket. Der vil blive arrangeret spændende løbsserier med omdrejningspunkt omkring "bjergløb", primært rettet mod eliteløbere. Dog er der altid plads og mulighed for motionister i at deltage, således alle har muligheden for at prøve kræfter med hældningsprocenterne på mellem 5% helt op til 35%.





Der er ikke blot én vej til toppen af CopenHill. Stisystemerne tilføjer noget bevægelse, således der ikke kun er én vej til tops - den korteste rute er ca. 450 meter. Kom ud og prøv dig af på Københavns bjerg inden for vores åbningstider - derudover kan du passende melde dig ind i RUN365, CopenHill's løbe- og træningscommunity. Der bliver tilbudt forskellige træningsmoduler og fordele til medlemmer, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med "bjergløb" som ny træningsform. Dette garanterer seriøse højdemeter i bentøjet, hvis du gerne vil forbedre din præstation op ad Garmin Tracket samt være en del af et sjovt og energisk fællesskab.




Hike

Er du interesseret i at nyde det grønne naturlandskab på CopenHill? Det er der rig mulighed for, da du både kan benytte dig af stisystemerne eller trapperne på begge sider af skibakken. Ruterne tager dig igennem et spændende grønt landskab, der lægger op til aktiviteter i form af en dejlig picnic i buskadset, en bjergvandring ved solnedgang eller blot nyde udsigten udover København i 85 meters højde.





Det er værd at nævne, at Amager Bakke er offentlig tilgængelig inden for vores åbningstider, hvilket betyder, at du kan bevæge dig op ad Garmin Tracket, stisystemerne, trapperne og elevatoren helt gratis. Dette er selvfølgelig med forbehold for events samt vind og vejr. Nyd de forskellige aktiviteter som er i gang på bakken og få dig en forfriskning på toppen.




Urban Training - Street Fitness

Hvis der er flere kræfter i behold efter en vandre- eller løbetur til toppen, kan dette kombineres med urban training - street fitness i 78 meters højde. CopenHill har installeret forskellige fitness stativer, der indbyder til pull-ups og armgang samt andre alternative træningsformer. Der vil også blive afviklet yoga m.m. i givne perioder med en afslappende og idyllisk udsigt over Øresund.





Ved at melde dig ind i RUN365 kan du tilmelde dig forskellige fitness-, crossfit- og styrketræningshold, hvor instruktørerne byder jer velkommen og tager jer igennem en række forskellige træningssessioner på og uden for bakken.