Ski & Snowboard

De fleste drømmer om at have en skibakke i baghaven. Vi har gjort drømmen til virkelighed!


Midt i byen har du og din familie, venner, kollegaer og skolekammerater snart mulighed for at stå på ski, snowboard, snow-blades osv. sammen. Skiløb er en aktiv sport som er fysisk krævende. Men det er også en alsidig og super sjov sport. Især sammen med andre.

Vi ønsker at skabe et stort fællesskab omkring skibakken. Derfor er vi også i gang med til at skabe SKI365, som er Danmarks nye skisport-community for alle, der er lige så vilde med ski og snowboard, som vi er! Her vil ligesindede i fremtiden kunne finde fordele, tilbud, events og lign.

Er du nybegynder, en haj til ski, freestyler, hygge-skier, mand, kvinde, dreng, pige, tyk, tynd, høj eller lav, så er du en del af fællesskabet. Vi har noget for enhver. Der er både rød/sort, blå og grøn piste. Derudover kommer der også en slalom bane, free-style park, og selvfølgelig et område for de mindste. Her vil vores forskellige skilifte transportere dig op i terrænet.

Har du ikke dit eget udstyr, så fortvivl ej. Steep and Deep som står for CopenHill udlejningen, står klar med mange års erfaring indenfor skipleje, indstillinger og service, så du kommer godt igang med skiløbet.

Skiskole er noget alle kan have glæde af. Skal du på din første skiferie, lige være sikker på benene inden du skal på den årlige skiferie, eller vil du bare holde skiløbet ved lige og udvikle din teknik? Så anbefaler vi at du booker en skiinstruktør sammen med din skitid.

Video

CopenHill og Thomas Uhrskov tog fornylig til Italien, for at teste det skiunderlag som kommer på CopenHill. Han var begejstret, og i en ny fem-minutters kortfilm, giver han gode råd til skiløb på Københavns nye bakke. Se filmen HER.