
Oplev dit yndlingsband i vores nye koncertformat på rooftopen, hvor du kommer helt tæt på scenen og musikken. Nyd udsigten, de gode vibes og en intim koncertoplevelse, der adskiller sig fra alt andet.
Når musikken stopper, behøver aftenen ikke slutte – Rooftop’en holder åbent til kl. 02:00, med DJ, der spiller efter koncerten, så du kan blive hængende, nyde drinks og feste videre med vennerne.
🎟️ Begrænset antal billetter – sikr dig din plads i dag KØB BILLET HER
Bag lyden af FØNS gemmer sig et univers, hvor ærlighed og sårbarhed møder rå energi. Med inspiration fra hiphop og R&B skaber han fortællinger, der føles lige så ægte, som de er relaterbare. Hans musik er en refleksion over ungdommens skarpe kontraster – fra håb og drømme til tvivl og modgang – pakket ind i en lyd, der både fanger og udfordrer.
I 2024 markerede FØNS sig med to stærke udgivelser. Debut-EP'en Ridser I Lakken udkom i april og præsenterede seks numre, der indkapsler en ung kunstners refleksioner og ambitioner. I november fulgte han op med Forplejning – en EP, der udforsker penge og designertøj fra perspektivet af en ung mand, der reflekterer over værdier og samfundets fokus på materialisme. Forplejning er en autentisk kommentar til kapitalisme og giver et unikt indblik i FØNS’ rejse som musiker i Danmark. GAFFA gav EP’en 4 stjerner og kaldte FØNS for en "lovende dansk undergrundsrapper, der giver indtryk af overskud". Udgivelsen af Forplejning kom blot fem dage før FØNS’ første headliner-koncert på Ideal Bar, som blev udsolgt en måned forinden. Den 20. november 2024 forvandlede FØNS scenen til et nærværende og energisk rum, hvor publikum gik derfra med en følelse af at have oplevet noget helt særligt.
FØNS har gjort sig bemærket lige fra starten, med debutsinglen Leve Med, der blev udvalgt som Ugens Upcoming på DR P3. Singlen er blevet rost for sin ærlige tekst og fængende produktion, mens hans nummer 23:30 blev fremhævet af Bands of Tomorrow som en intens og medrivende fortælling om nattelivets puls.
Med rødder i 00’ernes og 10’ernes hiphop og pop skaber Fed og Phil et udtryk, hvor rap, humor, energi og skarp musikalitet går op i en højere enhed. Universet er kendetegnet ved selvironi, popkulturelle referencer og en attitude, der både er legende og præcis. Duoen, bestående af Thomas Vejbæk (Fed) og Philip Frandsen (Lille Philip), er på kort tid gået fra SoundCloudeksperimenter til mere end 25.000 månedlige lyttere, over en million streams og en voksende national opmærksomhed, båret af både deres særlige lyd og en karakteristisk tilstedeværelse på
sociale medier.
Rejsen begyndte ved et tilfælde i et kolonihavehus i Kolding, hvor en freestyle og en spontan samtale udviklede sig til et kreativt makkerskab. Under coronanedlukningen fik de mulighed for at arbejde seriøst med musikken, og allerede efter deres første udgivelser oplevede de en stigende fanskare. Det store vendepunkt kom, da Fed via en veltilrettelagt manøvre fik duoen booket til en gymnasiefest som deres debutkoncert. I stedet for en almindelig begyndelse med et lille publikum
stod de foran 500 gymnasieelever, der kunne teksterne udenad. Den oplevelse blev et signal om, at deres musik havde fat i noget, der rakte langt ud over deres egen cirkel.
En væsentlig del af deres brand er Feds TikTok-univers, hvor hans karakteristiske persona har opnået massiv genkendelighed. Den skæve, humoristiske og selvsikre “very good bad boy”-figur har gjort dem synlige for et ungt publikum og banet vejen for virale øjeblikke. Gennembruddet materialiserede sig for alvor med singlen "Phil&Fed" i slutningen af 2024 - et nummer, der kombinerede deres signaturenergi med en stærk TikTok-tilstedeværelse og skabte en markant stigning i både streams og følgere. Siden da har duoen udvidet rækkevidden og cementeret deres
position som et act i hastig vækst. Liveuniverset er en central del af deres identitet. Hvor musikken online præsenterer humor, tempo og attitude, transformeres deres numre på scenen til en helstøbt, højenergisk oplevelse. Med et fuldt liveband har de skabt et format, der løfter deres produktioner til et niveau, hvor publikum
bliver inviteret ind i, hvad der føles som en gadefest i nattens sene timer. Den storladne lyd, særligt tydelig i numre som ”Bundløs”, bliver i liveformatet forstørret til en intens, kollektiv oplevelse, hvor både musikalitet og performance står skarpt. Duoen arbejder ud fra devisen, at det skal lyde større live end på Spotify og publikum skal mærke, at de tager både showet og
deres community seriøst. På få år er Fed og Lille Philip gået fra lokale gymnasier til større festivalscener, heriblandt Distortion, som for blot et år siden stod øverst på deres liste over mål. Deres popularitet og liveerfaring vokser i takt med nye udgivelser, herunder samarbejder med bl.a. 2Tiltango og
kommende materialer, hvor både duoens fælles projekt og Feds solomateriale peger mod en dybere og endnu mere konceptuel kunstnerisk retning.
Fed og Lille Philip står midt i et kreativt gennembrud og en energibølge, der kun er på vej til at blive større. Med en unik kombination af humor, attitude og musikalsk overskud har de skabt et univers, der både rammer den digitale generation og lever stærkere end nogensinde på en scene. Det her er et navn, der er ved at flytte sig og tage publikum med i processen.