Mad & Drikke


CopenHill står klar med mad og drikke under dit besøg


Book arrangement


CopenHill sørger for mad og drikke under dit besøg!...

Hos CopenHill kan du blive serveret let mad og drikke i forbindelse med dit besøg. I 78 meters højde finder du vores Rooftop Café. Caféen er overdækket, men ligger udendørs, så du kan nyde din mad og drikke med en helt fantastisk udsigt over København!

I vores skicenter, som du møder, når du ankommer, finder du vores Skicafé. Her kan du sidde inde i varmen, spille et spil, holde et møde eller måske studere, mens du nyder en kop kaffe.

Begge steder byder på mulighed for at stille sult og tørst.

Vi gør opmærksom på, at det desværre ikke er tilladt at medbringe egen mad og drikke til CopenHill, men vi glæder os til at byde dig velkommen i vores caféer, hvor du kan købe lækre snacks, mad og drikkevarer.


Skicafé

I bunden af pisten findes den hyggelige skicafé. Her vil der i dagstimerne være en afslappende atmosfære. Der er rig plads til at læsegruppen kan holde møde, mødregruppen kan samles eller du kan hvile benene efter en dag på ski – alt imens du nyder en lækker kop kaffe. I Skicaféen serverer vi varme drikke bestående af blandt andet et udvalg af kaffe og varm kakao samt kolde drikkevarer såsom vand og øl. Derudover tilbydes du let mad til at stille den lille sult i form af snackbarer, kage, chips eller grillet toast.



Du kan finde kontrolrapporten til Skicaféen her

Rooftop Café

Rooftop Caféen viser sig i 78 meters højde – akkurat som du træder ud af elevatoren. Fra Rooftop Caféen har du en smuk udsigt udover Øresund, København og Sverige. Her kan man nyde kolde og varme drikkevarer samt noget lækkert at spise såsom grillet toast og pizza. Alt efter sæson er det muligt at købe is eller lune vafler. I Rooftop Caféen sælges der ligeledes lette snacks i form af et udvalg af snackbarer, kage og chips.



Du kan finde kontrolrapporten til Rooftop Caféen her

Skicafé eller Rooftop Café som lokation til større arrangement?

Både Rooftop Caféen samt skicaféen kan begge lejes og bruges i forbindelse med større arrangementer. Det gør sig gældende til private såvel som B2B. Vi kan huse alt fra en børnefødselsdag eller polterabend til store firmafester, koncerter eller konferencer. Dette kan naturligvis også kombineres med en rundvisning eller en tur på ski!
Kunne CopenHill være et bud til dit næste arrangement? Send en mail til sales@copenhill.dk.