NYHED - CopenHill Run Club

Pressemeddelelse – CopenHill lancerer ny Run Club

CopenHill udvider nu fællesskabet med lanceringen af CopenHill Run Club – en social løbeklub for alle, der har lyst til at bevæge sig, møde nye mennesker og starte dagen med god energi. Klubben er åben for alle niveauer og har fokus på fællesskab frem for præstation.

Sæsonen skydes i gang med det første officielle Opening Run søndag den 19. april kl. 09.30 med start fra CopenHill Ski Café. Ruten er 6 km i et roligt tempo (pace 5:45–6:00), så alle kan være med.

Efter løbet inviteres deltagerne til at blive hængende til BMO, kaffe og hyggeligt samvær. Der vil desuden være små overraskelser til deltagerne – mere information følger, følg med på vores facebook begivenhed.

Tilmelding sker via CopenHills Strava . Deltagere opfordres til at tage en ven med – eller komme alene og blive en del af fællesskabet.

Ingen pres. Bare gode vibes.